2025

Januar

Godt nytår.
Søn. d. 5. Året er startet med snevejr og nattefrost. Julepynten taget ned og juletræerne pelset og sat op omkring sarte planter i haven. Mere sne på vej.
Blæsevejret og fyrværkeriet nytårsnat forvoldte heldigvis ingen skader her. Kun en enkelt raketpind på græsplænen. Desværre har vi ikke set nordlys, som der ellers har været en del af flere aftener. Vi må huske, at se bedre efter.
Tirs. d. 7. Det sidste 2 døgns sne, regn og blæst/storm er nu ved at være forbi. I dag er næsten al sneen smeltet igen, plusgrader, men vand overalt. I mosen står vandet halvt op til huset, men ellers ingen skader.
Tirs. d. 14. Nu er vinteren forbi for denne gang. Plusgrader hele døgnet, men kold vind fra nord, der dog nu er gået over i vest. Surt og fugtigt, ingen sol i går og i dag, men det var der i weekenden. Solcelleafregning for december gav hele 1,90 kr.
Tirs. d. 21. Efter et par dage med solskin, er det igen overskyet og diset med finregn. Let frost om natten og kun op til et par grader om dagen. Ikke megen vind og derfor høje strømpriser. Mellem 2 og over 5 kr. pr. KWh.
Tors. d. 23. Stod op til let snefald p.gr.af lave temp. Forsvinder sikkert i løbet af dagen, da det igen bliver til plusgrader hele døgnet. Startede igen igen på aftenskole i Viborg. Kursus i IT sikkerhed hos LOF (Gratis). Lilian er med næste onsdag, men om formiddagen for begyndere. Håber, hun kan lære at bruge sin I-pad.
Fre. d. 24. Fejrede Carens 6 års fødselsdag med et glas rosé i stedet for eftermiddagskaffe, i det blæsende og regnfulde vejr.
Ons. d. 29. I dag blev Caren 14 synet og godkendt, så nu kan vi køre 2 år igen. Vejret meget tåget, hverken sol eller vind og få plusgrader hele døgnet.

Februar

Fre. d. 7. Efter en fantastisk flot dag i går, med solskin hele dagen, er det nu atter overskyet og med temp. omkring frysepunktet.
Lør. d. 15. Nu har Lilian købt en tablet til brug ved LOF kurset. Den er blevet fuld opladet og forskellige adgangskoder tastet ind, så den kan bruges om onsdagen, håber vi ( :-)  I går afleverede vi Benjamin i Hvalpsund. Han var her på ferie fra i tirsdags, hvor Bodil og Niels Peter kom og afleverede, hvorefter vi kørte ned til Cafe-G, hvor Benjamin betalte for frokosten med sit guldkort, som vi gav ham for flere år siden. Vejret er blevet koldere, med efter hånden streng nattefrost til gengæld for solskin og plus grader om dagen. I dag dog stadig overskyet og med et lille drys sne omkring middagstid.
Søn. d. 16. Flot solskin. Lilians første gang solbad i år.Tirs. d. 25. Fortsat ingen nattefrost, 2 dage med solskin, men kun lidt nedbør, periodisk finregn. Ellers et par meget travle uger, med skilte til Birthes fødselsdag, Renés flytning, børnepasning, kursus og plæneklipperen sendt til rep. Søndag var vi til Ferie For Alle i Herning, og nu er sommerferien bestilt, rundrejse i Sydengland sammen med René. Torsdag første dag med en drink på terrassen.

Marts

Man. d. 3. Var igen i Odense i går, for at hjælpe René med flytning. Den gamle lejlighed er nu næsten ryddet og vi er så småt i gang med at sætte lamper og malerier m.m. op i den nye lejlighed, hvor der er op til 4 meter til loftet. Foråret så småt på vej. Ingen nattefrost og dage med sol ind i mellem, men stadig lave temperaturer og strid, kold vind fra NV, så ingen cykling endnu, men måske sidst på ugen?
Fre. d. 7. Første cykeltur i år. 40,5 km V-SV på 2 timer. Snit 20,8 km/t. Udmærket på første tur, fint solskin og vind på 4-5 sek/m. Hårdt for armene, men det er normalt, selvom jeg træner dem i Sport og Fitness 3 gange om ugen.
Ons. d. 12. I går første gang til reparationscafe i Al-huset. Vi var 4 reparatører og mere end10 gæster med ting og sager. Jeg fik selvfølgelig et lampesæt med periodisk fejl, men om de alle virkede hele tiden, når kunden kom hjem, det vil vise sig. Vi er nu næsten færdige i Odense med Renés flytning efter at have boet derovre lørdag, søndag og mandag. Vi tager derover igen i morgen for at gøre de sidste rum rene og tage resten af værktøj m.m. med hjem og køre affald på lodsepladsen.
Man. d. 17. René fik godkendt den gamle lejlighed i dag og afleverede nøglerne, så nu er han flyttet permanent til Kirsebærgrenen. I dag benyttede vi det flotte solskinsvejr til at klippe plænen for første gang. Der blev meget græs at rive op og komme i komposten. Højttalerne blev sat op og eftermiddagskaffen nydt på terrassen.
Fre. d. 21. I går blev det til den 2. cykeltur i år i det flotte solskinsvejr. Næsten ingen vind, men jeg overvurderede vist egne evner, for pludselig var der langt hjem. Heldigvis medvind fra Vium, men godt træt i arme og ben hjemme igen efter godt 46 km.
Fre. d. 28. Skiftende vejr, med solskin hveranden dag, men tiltagende vind, så kun en enkelt cykeltur i mandags sammen med 3 andre. Dog ingen regn, kun lidt fugtighed først på dagen. Måneden tegner til at blive den tørreste i mands minde. Målt 9 mm her indtil nu. Vi har kun været meget lidt i haven, bordene på terrassen og springvandene er pakket ud, men dækgranen på roser og sarte planter bliver først fjernet i morgen, hvor jeg også regner med at klippe roser og passionsblomster. I år er der mange grønne blade på alle 4 planter. I denne måned målt 15 mm regn mod landsgennemsnittet på 8.

April

Man. d. 14. Nu må det snart være forår. Ikke mere nattefrost og kun lidt nedbør, sol indimellem og skiftende vind. Kapillarkasserne i drivhuset er klar og kartoflerne og løgene er i jorden. Travl start på måneden, med IT-kurser, revy i Det Ny Teater, besøg af Anne og tur til Høj Stene, Birthes fødselsdag i Dollerup, vinsmagning og i fredags, Torbens fødselsdag på Frederiksberg. De så ud til at have det godt, de er kommet et dejligt sted, med aktiviteter og fysioterapi. Et skønt område med gårdhave, drivhus, roser og mange blomster. På hjemvejen gjorde vi stop i Odense, og fik sat endnu et par lamper op hos René, så nu har han vist snart ikke plads til flere. Jeg er også i Repair Café hver anden tirsdag i AL huset, dog ikke lige heldig med alle reparationerne, men meget lykkes vi med.
Man. d. 21. Sidste dag i påsken. Tørvejr, men meget lav temperatur, kold jord og nordlig vind, så selv Lilian blev inden døre. Travl påske med 3 fødselsdage i træk. Fredag holdt Vivi og Arne fælles fødselsdag på Signesminde Kro, et fremragende 3 timers arrangement med buffet fra 12 til 3. Lørdag i Tapdrup holdt Maybritt sin kommende fødselsdag og fremviste sit nye tag. Søndag i Hvalpsund til Toms fødselsdag, hvor vi kunne se fødselsdagsgaven fra Mr. Nox, en speedbåd på tilhørende trailer, så nu bliver Limfjorden snart mere usikker, skal dog lige forsikres, omregistreres  og synes først.